I trygge og naturskønne omgivelser får du en god og grundig introduktion til havkajakroning. På kurset bliver du fortrolig med god roteknik, redningsøvelser og den grundlæggende teori.
Da havkajakroning i aller højeste grad drejer sig om gruppeopmærksomhed, får vi altid en rigtig god stemning på holdene, som aldrig overstiger 8 kursister.
Kurserne forløber over 2 dage. Prisen er 1925,- kr. og inkluderer overnatning på vores teltplads, lån af kajak, pagaj, vest samt materiale til teoriundervisning. Dertil stilles våddragter, rojakker og kajakfodtøj til rådighed. Ønsker man anden overnatning, findes der flere muligheder på øen se www.strynoe.dk Vi har et fuldt assorteret køkken, hvor man kan tilberede sin proviant. Mad kan også købes hos øens købmand.
Kom til Strynø og bliv udfordret i det smukke Øhav. Kurset er for den øvede roer, som skal have pudset færdighederne af eller som ønsker at få bevis for sin kundskab. Kurset afsluttes med en frivillig prøve, hvor havkajakroerbeviset kan opnås.
Roteknik, redningsøvelser, teori og mange kilometer på vandet er nøgleordene for kurset. Dertil øver vi turplanlægning, pakning af kajak i forbindelse med en overnatningstur ud til en af de små ubeboede øer.
Kurset forløber over 5 dage. Pris 3.800 kr. inkluderer overnatning på vores teltplads, lån af kajak, pagaj, vest samt materiale til teoriundervisning. Dertil stilles våddragter, rojakker og kajakfodtøj til rådighed. Ønsker man anden overnatning, findes der flere muligheder på øen se www.strynoe.dk. Stormkøkken og bivuak stilles ligeledes til rådighed ved vores overnatningstur.
Vi har et fuldt assorteret køkken, hvor man kan tilberede sin proviant. Mad kan også købes hos øens købmand.
Kurserne ligger om formiddagen, så man har mulighed for at nyde øhavet på egen hånd resten af dagen (ingen ekstrapris). Kurset er for øvede kajakroere. Deltagerantal minimum 3 og maks. 5 personer. Pris 550,- kr.
Oplev Øhavet Strynø rundt. Alle kan være med. Vi bliver i det lavvandede trygge vand langs øens kyst. Undervejs fortæller naturvejlederen om Øhavet, den smukke natur og om livet på de små øer.
Undervejs stopper vi ved Strynøs gamle mølle, hvor vi nyder vores hjemmebragte madpakke og termokaffe i land. Deltagerantal minimum 5 personer. Pris 625,- kr. pr. person.