Det lave vand – Øhavets spisekammer

Hvorfor Det lave vand?

Det lave vand er en særlig marin naturtype og den er definerende for Det Sydfynske Øhav. Derfor er “Det lave vand” udvalgt som en af Øhavets ”Big five” på Øhavets Smakke- og Naturcenter.

Det Sydfynske Øhav er et af de største sammenhængende lavvandede områder i Danmark. Det er 415 km2 med en gennemsnitsdybde på 6-8 meter og med store arealer på kun ca. 1 meter
Og vandet vrimler af liv. Lige fra mikroskopiske alger til store sæler.

Hvor kommer alt det liv fra?

Det lave vand kan anses som en stor produktionshal, der arbejder på højtryk.

Vandet er så lavt de fleste steder at hele vandsøjlen bliver oplyst af solen. Solens stråler når ned til bunden af Øhavet. Det betyder at både mikroskopiske alger og planter på bunden og i vandet bliver badet i lys. Og så kan de lave fotosyntese. Fotosyntesen er processen der brødføder alt liv i Øhavet.

Hvilket liv?

I Øhavet kan du se og mærke livet overalt. Træder du ud på havbunden i bare tæer vil du måske lægge mærke til at bunden klistrer en smule. Det er de utroligt mange mikroskopiske kiselalger du kan mærke.–Ca. 16 millioner alger pr. cm2 -. De udgør en slags ”hemmelig brugshave”. De fotosyntiserer og vokser og er føde for orme, muslinger og snegle, der igen er føde for småfisk, krabber og rejer, der igen er mad til store fisk, fugle og sæler.

Lær sjove ting om Det lave vand – Øhavets spisekammer i Nørderiet her nedenfor. Besøg udstillingen ‘Over Ø og hav’ hos os på Strynø og lær endnu mere. Smugkig også i de andre temaer fra udstillingen her:

StrynøNaturenIsens værkFuglene

Ålegræsengen – et biologisk hotspot

Ålegræsbælter er Øhavets grønne enge under vandet. Ålegræs har brug for lys og vokser derfor kun så dybt, som lysets nedtrængning i vandet tillader. Typisk finder du ålegræsenge til omkring 3-5 meters dybde i Det Sydfynske Øhav. Bunden skal være blød/sandet og forholdsvis beskyttet, så i Danmark forekommer ålegræs stort set langs alle kyster.  Bortset fra vestkysten, hvor bølgerne er for kraftige.

eelgrass

Ikke tang, men planter

Ålegræs og andre havgræsser er blomsterplanter (ikke tang) – så de har blomster, blade og rødder som planter på land. Ålegræs sætter skud med bundter af 3-7 græsagtige blade fra jordstængler med rødder. Rødderne kan danne et tæt net i havbunden. Ålegræs spreder sig på to måder:

  • Ved at sende udløbere fra jordstænglerne. De danner kloner.
  • Med frø. Kønnet formering.

Med udløbere kan ålegræsset brede sig 10-20 cm fra randen af en eksisterende bestand per år. Spredning med frø rækker over meget større afstande.

Biodiversitets ”hotspots”

Ålegræsenge har nøglefunktioner i Øhavet. De er meget produktive og er levested og opvækstområde for meget liv. Engene har stor biodiversitet. Ålegræsengen fungerer samtidig som et naturligt kystværn, fordi bladene dæmper bølgerne, og nettet af stængler og rødder stabiliserer havbunden. Derudover virker planterne som partikelfilter. Og dermed bidrager de til at holde vandet klart samtidig med, at de opmagasinerer kulstof og tilbageholder næringssalte.

Sårbare enge

Men engene er også sårbare overfor forstyrrelser.
I denne video kan du se nogle af ålegræssets udfordringer:

Kombinationen af vigtige økosystemsfunktioner og følsomhed overfor forstyrrelser er baggrunden for, at ålegræs er en indikator for god økologisk tilstand i kystområderne.

Læs endnu mere om ålegræs og om hvordan du kan hjælpe med at beskytte ålegræsengen her:

Danmarks Naturfredningsforening om ålegræs
Novagrass – et forskningsprojekt om genetablering af ålegræs

Fotosyntese og primærproduktion

Lyset

Det Sydfynske Øhav er et af de største sammenhængende lavvandede områder i Danmark. Området er 415 km2 med en gennemsnitsdybde på 6-8 m og med store arealer med under 1 meters vanddybde eller mindre. Når vandet er så lavt, kan der trænge lys ned helt til bunden (man kan se til bunden mange steder). Det betyder masser af lys til alger og planter i hele vandsøjlen.

fotosyntese

Fotoyntesen

Lyset bliver brugt som energi til at drive fotosyntese, hvor inorganisk carbon (CO2), som dyr og mennesker ikke kan udnytte til energi, bliver omdannet til glucose (organisk carbon =”mad”), som direkte eller indirekte er føde til resten af dyrene i Øhavet.

Fotosyntese er: 6 CO2 + 6 H2O à  C6H12O6 + 6 O2

fotosyntese

Foto betyder “lys” og syntese betyder “at sætte noget sammen”. Der skal lys (energi) til, for at f.eks. en alge kan sætte enkle byggesten sammen til fast stof ved fotosyntese. Både mikroalger, makroalger (tang) og blomsterplanter (især ålegræs) laver fotosyntese på Det Lave Vand.

En meget stor del af fotosyntesen støttes af mikrobundalger. Altså mikroskopiske alger som sidder på bunden. Oftest kiselalger. Hvis der er lys nok på bunden, som der jo er i Øhavet, er det en fordel at være bundalge i forhold til fritsvømmende mikroalge. På bunden kan kiselalgerne udnytte lys fra oven og samtidig stå først i køen til de næringsstoffer, der frigives fra havbunden.

Her kan du se mikroalger på bunden i Øhavet, der frigiver ekstra ilt. De findes overalt og man kan mærke dem klistre mellem tæerne, når man går rundt på havbunden. Der lever op 16 millioner kiselalger pr. cm2 på det lave vand.

Kiselalger-på-havbund

Produktionen

Den produktion af glucose (organisk carbon = mad) som sker under fotosyntese kaldes primærproduktion og primærproduktionen er kæmpe stor i Øhavet.

Algerne og planterne er primære producenter og dermed starten på de fødekæder, der findes i Øhavet.

En stor primærproduktion = stigende biomasse giver altså FLERE ALGER som giver MERE MAD TIL DET LAVE VANDS DYR.

Hør en sang om fotosyntesen:

 

Fødekæder eller fødenet?

I udstillingen på Øhavets Smakke- og Naturcenter kan du vikle dig ind i nogle af fødekæderne i det lave vand. En kiselalge bliver ædt af en blåmusling, som igen bliver ædt af en edderfugl og således bliver der overført energi fra den ene organisme til den næste i kædeform.

Og det er sådan set rigtigt – men også meget forsimplet.

I virkeligheden er der mellem alle organismer i det lave vand – ikke en fødekæde – men et fødenet. Et fødenet beskriver føderelationerne mellem organismer i et økosystem. Og består egentlig af mange fødekæder, der hænger sammen.

Et fødenet er dermed et overblik over hvilke organismer, der er afhængige af hinanden. Organismerne har forskellige roller i fødenettet:

  • Producenter er planter eller alger, der har fotosyntese eller kemosyntese.
  • Konsumenter  er dyr eller mikroorganismer, og det kan være alt fra de primære konsumenter (planteæderne) til sekundære eller tertiære konsumenter (kødædere og parasitter).
  • Nedbrydere er bakterier, svampe og andre organismer, der nedbryder organisk stof af alle slags for at udvinde energien i stoffet. Derved fører de mineraler og næringsstoffer tilbage til miljøet.

I et fødenet vil der være færre organismer at finde på hvert “højere” trin (trofisk niveau). Det skyldes, at en del af den konsumerede energi går tabt som varme. Der bliver altså en mindre pulje energi jo længere ”op” man kommer. Derfor er der eksempelvis få toprovdyr i Det Sydfynske Øhav (sæler, marsvin og store fisk) mens der er millioner af kiselalger.

Uanset hvad de er i levende live, så ender de alle led i et fødenet som fødekilde for nedbryderne. De har deres helt specielle fødenet i sedimentet. Uden nedbryderne ville systemet krakelere, da systemet er afhængigt af at næringsstoffer og mineraler cirkuleres. Du kan her læse mere om havets stofomsætning.

Tjek din viden om fødenet med en quiz

Kender du dine fisk?

Her finder du et faktaark om Dyr på det lave vand – lige til at printe og tage med på tur.

Evolution

Livets træ

På Øhavets Smakke- og Naturcenter kan du gå på opdagelse i dyrenes stamtræ.

Men dyrenes stamtræ er kun en lille gren på livets træ. Altså det træ der viser slægtskabet mellem alt liv. Studiet af slægtsskab kaldes fylogoni.

Det fylogenetiske livets træ viser inddelingen af alt liv i tre domæner (Bacteria, Archaea og Eucarya) og herunder hvilke riger der findes i de tre domæner:

Det fylogenetiske livets træ

Kan du finde dyregrenen?

Mennesker kan godt lide at putte ting i bokse og man har ordnet alt livs slægtskab ved at inddele det i Domæne, Rige, Række, Klasse, Orden, Familie, Slægt og Art.

Du kan huske denne inddeling ved hjælp af remsen:

Dumme Røde Ræve Kan Også Få Sejt Afkom

Du er et menneske, så du tilhører Domænet: Eukarya, Riget: Animalia, Række: Chordata, Klasse: Mammalia, Orden: Primates, Familie: Hominidae, Slægt: Homo, Art: Homo sapiens.

Kan du ikke få nok af evolution? Tjek denne hjemmeside ud: www.evolution.dk eller tjek disse artikler

Bag om kameraet med Andreas Mørck, Moving Nature

Andreas Mørck er fotografen og filmmanden bag de smukke fotos og film i udstillingen ”Over Ø og Hav” på Øhavets Smakke og Naturcenter.

Andreas er uddannet biolog og wildlife photographer. Han har sin filmvirksomhed Moving Nature og som det fremgår, involverer hans filmarbejde gerne familiens hjælp.

Andreas er selv født og opvokset her ved Det Sydfynske Øhav, på Langeland. Derfor kender han Øhavet rigtig godt. Andreas tilbragte mange sommerdage på havet og øerne for at få alle de flotte film og fotos, om kan nydes i udstillingen på Strynø.

Hør her en af hans fortællinger om, hvordan det også er, hvis man ser om bag kameraet. Og besøg os og se filmen.

Filmen om krabben

At være storebror har sine fordele. Jeg skal ikke arve tøj, cykler og sko, og jeg bestemmer som reglen (diktatorisk) reglerne i de lege, jeg leger med mine yngre søskende. Men af og til må jeg gå på kompromis.

Det var en varm sommerdag. Mine brødre og jeg var taget til Peløkke Strand for at filme historien om strandkrabben, som du kan opleve i udstillingen på Øhavets Smakke- og Naturcenter. Jeg selv var iført en tætsiddende varm våddragt, mens mine brødre blot kunne slippe med at bære mit kameraudstyr, lydudstyr, finner, maske, snorkel, blybælte, solcreme, drikkevand, madpakke og et ekstra håndklæde til mig. Inden turen havde jeg fortalt dem om mine ideer til filmen. Ideerne indebar at vi skulle finde og fange en krabbe. Og fordi JEG bar våddragten, skulle JEG baske rundt på jagt efter krabben. Efter flere minutters anstrengt søgen, fandt jeg krabben; en stor flot hankrabbe.

”Ok, kom herud og lad krabben løbe over dine tæer!” råbte jeg til min ene bror.

”Hvad? Jeg troede kun vi skulle bære?”

”Jo, jo – men kom nu her alligevel. Og når du kan mærke krabben, må du gerne springe op og hyle i vilden sky og plaske rundt” svarede jeg.

Surmulende kom min bror ud, stillede sig klar og efter små 17 genoptagelser, havde vi scenen i kassen.

”Det var ok. Nu skal du tage krabben i munden” sagde jeg til min anden bror.

”Hvad!? Har du set hvor stor den er? Den krabbe kan jeg jo ikke engang få ind i munden.”

”Jo, jo – prøv nu alligevel” svarede jeg.

”Nej!”

På alle andre tidspunkter havde jeg proppet krabben ind i munden på min bror. Men fordi de havde sagt ja til at hjælpe, måtte jeg på allernådigste vis gå på kompromis. Jeg fandt en lille, bitte krabbe. Min bror hylede og hvinede de første fem forsøg, men fik til sidst krabben i munden.

Krabben

”Det var ok. Nu skal vi blot have en optagelse, hvor du smiler.”

Krabbehistorien blev en succes også selvom jeg måtte gå på kompromis. At være storebror er dejligt. Men jeg kunne ikke være storebror uden mine brødre. Og krabbefilmen vil ikke være blevet til uden dem.