Naturen – Mellem land og vand

Hvorfor naturen?

Når du går ud i Det Sydfynske Øhav ser du to typer miljøer i naturen, som har hver deres spilleregler. Vand og land. I et ølandskab er det ikke til at tegne en linje, hvor vand slutter og land begynder. Tidevandszoner og vejr dikterer, hvor højt vandet står. Og selvom man befinder sig centralt på én af øerne, vidner vind, duft, mågeskrig og udsigt dig om, at havet er nært. Derfor er “Naturen – mellem vand og land” valgt som én af Øhavets ”Big five” i udstillingen på Øhavets Smakke- og Naturcenter.

Ambassadører for Øhavets natur

I udstillingen vil du støde på vandlevende og landlevende planter og dyr. Men der er et særligt fokus på liv, som er både/og. Vi har udvalgt Øhavets smukke strandenge og den kendte spættede sæl som ambassadørerne for Øhavets natur.

Strandeng

Strandenge og overdrev er landskabstyper med helt særlige levevilkår. De planter, der lever her, må kunne tåle delvis oversvømmelse med saltvand og meget sandet og salt jord. Salt er normalt det rene gift for planter. Men strandengens planter har måttet udvikle strategier for at gro her – de har tilpasset sig.  Til gengæld er der mindre konkurrence med andre planter om næringsstoffer og lys. Strandengsplanter er specialister, som udnytter en særlig niche.

Spættet sæl

Sælen passer også godt ind i Øhavets natur. Sælen skal bruge vandet til jagt. Den lever af fisk, blæksprutter og krebsdyr, som der, takket være Øhavets Spisekammer, findes masser af i Øhavet. Men sælen kan ikke undvære land. Her parrer den sig, her føder den sine unger og her hviler den sig. Der er ikke kæmpe mængder af spættet sæl i Øhavet – kun en lille fast bestand. Men de er alligevel gode ambassadører for Naturen. Især fordi de ofte er at finde ud for Strynø. Tag på sælsafari med Øhavets Smakke- og Naturcenter og kig efter Øhavets sæler.

Lær sjove ting om naturen i Øhavet i Nørderiet her nedenfor. Besøg udstillingen ‘Over Ø og hav’ hos os på Strynø og lær endnu mere. Smugkig også i de andre temaer fra udstillingen her:

Det lave vandStrynøIsens værkFuglene

Sæler i Danmark

Spættet sæl

Den spættede sæl er den almindeligste sælart vi har herhjemme. Du kan se den mange steder. Men den foretrækker uforstyrrede områder, hvor den kan være i fred for mennesker. Der har nok altid været spættede sæler i Danmark. Man har fundet knoglerester i køkkenmøddinger fra den yngre stenalder som viser, at der har været sæler i Danmark i hvert fald i de sidste 7000-8000 år. I året 2009 var den samlede bestand af spættet sæl omkring 14.000 dyr, som ynglede på i alt 16 lokaliteter.

sæl

Fakta om den spættede sæl

Spættet sæl kan blive op til 1,5 m og veje op mod 75 kg. Hannerne er lidt større end hunnerne. Pelsen er grålig med mørke eller lyse pletter og bugen er som regel lysere end ryggen. Et træk der kamuflerer sælen i vandet. Føden består af alle slags fisk. Derudover spiser sælen både blæksprutter og krebsdyr. Hunnen bliver kønsmoden i 3-6 års alderen, mens hannen bliver det noget senere. Den spættede sæl kan blive op til 30 år gammel i naturen.

Klik her for at læse mere om den spættede sæl
Lav en quiz: Quiz og byt fra Vadehavscenteret

Lær mere om den spættede sæl i udstillingen på Øhavets Smakke- og Naturcenter. Klap vores klappesæl og tag med os på sælsafari.

Gråsælen

I Danmark har vi også en anden sælart. Gråsælen er sjælden i Danmark og er endnu ikke blevet spottet i Det Sydfynske Øhav. Indtil for hundrede år siden var gråsælen ellers vidt udbredt i Danmark, men intensiv jagt udryddede arten helt. I de senere år er antallet af gråsæler, der ses i danske farvande steget igen. Bestanden er dog fortsat forholdsvis lille.

Fakta om gråsælen

Gråsælen er Danmarks største rovdyr! Hannen, der er omkring 1½ gang større end hunnen, kan blive over 2 m og veje op til 300 kg.

Føden består af mange arter af fisk, såvel som blæksprutter og krebsdyr. Men gråsælen kan også finde på at tage marsvine-unger.

Sælens pels er grålig, af og til med mørke pletter, og ofte er bugen lysere end ryggen. Gråsælen har et hesteagtigt hoved. I modsætning til den spættede sæl går gråsælens lange snude med den lige næseryg nemlig i ét med panden. Gråsælen bliver kønsmoden i alderen 4 – 5 år, og bliver sjældent ældre end 46 år.

Se mere om gråsælen her på www.naturstyrelsen.dk

Se forskel på spættet sæl og gråsæl: Spot en sæl, Danmarks Naturfredningsforening

Strandengstilpasninger

I udstillingen *Over Ø og Hav’ på Øhavets Smakke- og Naturcenter kan du se mange smukke fotos fra strandengen. Men selvom den kan se smuk og fredelig ud, er strandengen et barskt sted at være plante, hvor kun de bedst tilpassede overlever.

strandeng1

strandeng2

Udfordringer på strandengen

Når man er plante på en strandeng, lever man under specielle vilkår og har for eksempel følgende udfordringer:

Oversvømmelse

Strandengen oversvømmes – i mindre eller større grad – af havvand. Den nederste del af strandengen oversvømmes med tidevandet et par gange om dagen, mens den øvre del oversvømmes sjældnere – f.eks. i forbindelse med storm.

Luftfoto-strandeng

Og hvad gør planterne så? Et par eksempler:
På den nederste del af strandengen er jorden mættet af vand og ofte oversvømmet. Som en tilpasning hertil har mange af strandengens ”sumpplanter” udviklet rødder i det allerøverste, gennemluftede jordlag. Det vil sige, at de får iltet rødder i selv vandmættet jord.

Strand-kogleaks

Strandkogleaks_20Q2373

Strand-kogleaks har kraftige jordstængler nede i det iltfri sediment, men disse forsynes med ilt via luftkanaler i bladstilkene. Fænomenet er kendt som ”åkandens indre vind” – da det først blev opdaget i åkander. Læs mere om den ”indre vind” i planter her

Salt

Indholdet af salt i strandengens jordbund bestemmes af hyppigheden af oversvømmelse – og af det lokale klima. Havvandet, der oversvømmer strandengen, indeholder vekslende mængder salt, afhængigt af hvor i landet man befinder sig. I Det Sydfynske Øhav er saltholdigheden 20-15, hvor den i Skagerrak er op mod 34. Saltholdigheden skifter i Det Sydfynske Øhav alt efter, om der strømmer salt vand ind fra Nordsøen eller brakvand ind fra Østersøen.

En del af saltet bliver tilbage i jordbunden, når vandet trækker sig tilbage. Kraftig nedbør vil imidlertid fortynde saltopløsningen, så saltkoncentrationen nedsættes. Omvendt vil høj temperatur og kraftig fordampning forøge saltkoncentrationen i jordvandet – især lidt højere oppe på strandengen, hvor saltet ikke så ofte bliver fortyndet ved ny oversvømmelse.

Det højeste saltindhold – ofte højere end saltindholdet i havvandet – finder man omkring 1/3 oppe på strandengen. Endnu højere oppe på strandengen aftager saltindholdet igen, fordi oversvømmelse her er mere sjælden.

Det høje saltindhold har flere konsekvenser for strandengens planter.

Og hvad gør planterne så?

Den høje saltholdighed gør det svært at optage vand. Planterne skal kunne opbygge en indre saltkoncentration højere end den i omgivelserne for at optage vand. Det gør de på flere måder.

Næringsstoffer

Havvand er rigt på de fleste plantenæringsstoffer og med hyppige oversvømmelser er der derfor rigeligt med næring til planterne. Dog er det naturlige indhold af kvælstof i havvand lavt. Og netop mangel på kvælstof har vist sig at begrænse produktiviteten på strandengen.

Og hvad gør planterne så? Når det nødvendige kvælstof ikke kommer fra havet, hvad er så kvælstofkilden på strandengen?
Svaret er: kvælstoffikserende mikroorganismer.

Cyanobakterier, også kaldet blågrønalger, findes ofte i jordoverfladen i lavninger og på lysåbne pletter i strandengen. De kan fiksere N2 og omdanne det til tilgængeligt kvælstof for planterne.

Højere oppe på strandengen vokser planter, der har kvælstoffikserende bakterier af slægten Rhizobium i rodknolde.

Selvom strandengen generelt er rig på næringsstoffer, er biomasseproduktionen ikke særlig høj. Det skyldes det salte miljø. En stor del af planternes primærproduktionen går til respiration, der skaffer den energi, der er nødvendig for, at planterne kan opretholde deres saltbalance.

Græsning

Græsning (og slåning) er endnu et vilkår planter på strandenge ofte må leve med. Og det ændrer både landskabets struktur og udseende. Græssende husdyr præger strandengen på flere måder.

Og hvad gør planterne så?

Græsning er både godt og skidt for planterne – og ændrer i al fald landskabet. Strandengen er som regel mere artsrig og heterogen, hvis den græsses, mens ugræssede strandenge ofte bliver mere homogene og domineres af få høje planter. Bliver strandengen ikke græsset, kan der udvikles strandsump med højtvoksende tagrør eller strand-kogleaks.

Læs mere om strandenge her på www.naturstyrelsen.dk

Naturstyrelsen har lavet et hæfte om strandenge

Naturens køkken

Naturen byder på en masse vilde, spiselige planter. Du kender allerede rigtig mange af dem: Brændenælder, mælkebøtter, skvalderkål og tidsel. Men også på stranden og strandengen er der masser af spiseligt at finde.

Når du går en tur på stranden er der altså meget mere at lede efter end fugle, fisk og sten. Find noget spændende til din grønne aftensmad.

Der er dog nogle meget vigtige huskeregler, hvis du vil spise naturens grøntsager og krydderurter – for der findes selvfølgelig også giftige planter imellem dem, du finder på din tur på stranden.

Strandurter – plukketip for begyndere

Pluk kun urter, som du kender. Lad dem stå, hvis du er i tvivl. Start med at lære 1-2 letgenkendelige spiselige arter at kende.

Pluk hver enkelt plante for sig og pluk, så roden bevares og så du ikke kommer til at plukke noget giftigt med.

Pluk kun til eget forbrug og højst, hvad der svarer til indholdet i en lille bærepose.

Pluk aldrig fredede urter. Se mere om fredede urter i Den Danske Rødliste over fredede arter og planter

Pluk kun på steder, hvor det er tilladt. På offentlige strande og strandenge må du plukke alle steder. På private områder må du kun plukke de urter, du kan nå fra veje og stier.

Skyl urterne før brug og pluk mindst 2 meter fra trafikeret vej.

Kilde: Naturvejleder Marianne Mark, gengivet i Politiken – se også hendes bog: ”Spis strandurter”.

Almindelig salturt – Kveller

Kveller_20Q2351

Du kan se mere om salturt også kaldet Kveller i den film fra udstillingen på Øhavets Smakke- og Naturcenter, der handler om denne salte plante.

Kveller vokser på strandengen, hvor saltvandet dagligt kommer ind og den har tilpasset sig det salte miljø.

Du kan kende kveller på de leddelte, sukkulente stængler – den minder lidt om en minikaktus. Den bliver 10-30 cm. høj.

Kveller har sæson i juni til august og du høster den øverste del over jorden.

Du kan bruge hele planten, dog ikke rødderne.

Kveller smager lækkert og mildt og minder lidt om en salt asparges.

Skyld den grundigt inden brug.

Spis den rå som en snack eller i salat – som spiselig pynt. Eller blancher den til fisk eller som del af en forret.

Urtesalt

Salturt / Kveller har et saltindhold på 15-30 % og kan bruges i stedet for salt. Tør den i solskin og knus så de tørrede urter i en morter – så har du lækkert urtesalt.

(Kilde: ”Spis strandurter” af Marianne Mark)

Bag om kameraet med Andreas Mørck, Moving Nature

Andreas Mørck er fotografen og filmmanden bag de smukke fotos og film i udstillingen ”Over ø og hav” på Øhavets Smakke og Naturcenter.

Andreas er uddannet biolog og wildlife photographer. Han har sin filmvirksomhed Moving Nature og som det fremgår, involverer hans filmarbejde gerne familiens hjælp.

Andreas er selv født og opvokset her ved Det Sydfynske Øhav, på Langeland. Derfor kender han Øhavet rigtig godt. Andreas tilbragte mange sommerdage på havet og øerne for at få alle de flotte film og fotos, om kan nydes i udstillingen på Strynø.

Hør her en af hans fortællinger om, hvordan det også er, hvis man ser om bag kameraet.

Filmen om sælen – og fotos af sæler og svaner

Det var en perfekt dag. Vi forlod Ristinge Havn i en let sommerbrise og sejlede afsted på det klare, blå hav mod Strynø Kalv. Planen var simpel; udforsk det lave vand og find nogle knopsvaner til filmen om svaner til Øhavets Smakke- og Naturcenter. Hvis vi var heldige, kunne vi endda finde en hel flok af svaner.

Med kameraudstyr ombord og med nyindkøbte lakridspiber i munden nærmede vi os Strynø Kalv. Godt 500 m fra øen begyndte de første smil at brede sig i vores ansigter. Nord for Grensholm mellem Strynø Kalv og Bredholm lå et par knopsvaner, og vi satte straks kurs mod fuglene. Men da vi nærmede os Grensholm, opstod et problem. Radaren ombord viste meget lavt vand og adskillige steder forude lå store sten og stak ud ad vandet. Vi var derfor nødsaget til at sejle vest om Grensholm.

Med tungen lige i munden fik vi manøvreret os ind i udmundingen mellem Bredholm og Grensholm. Og her fik vi en gevaldig overraskelse. 200 m foran os lå en kæmpe flok knopsvaner. Hundredevis lå samlet og åd vandplanter på det lave vand. Og den ene overraskelse førte til den anden. I kikkerten spottede vi også fem sæler, som lå og varmede sig på stenene foran svaneflokken.

Det var et drømmescenarie. Ikke blot fandt vi mange svaner, men med sælerne fremme, kunne jeg få helt unikke optagelser. Men der var endnu et problem.

FOTO SÆLER MED SVANER BAGVED

Sæler er generelt meget sky dyr. Hvis vi sejlede vores motorbåd mod dem, ville de skynde sig væk inden jeg kunne nå at filme dem. Løsningen var simpel! Jeg sad på stævnen af båden med kameraet, mens min far og min ene bror langsomt padlede den 21 fod lange motorbåd mod dyrene. Jeg fik adskillige gode scener og billeder i kassen. Men med 50 m igen fik sælerne nok. De lod sig ploppe i vandet og svømmede roligt afsted, mens de kiggede nysgerrigt på os. Svanerne fortsatte upåvirket med at æde løs.

At finde både knopsvaneflokke og sæler på en og samme dejlige dag, var fantastisk. Og at finde dem mens vi sejlede rundt i Øhavet på en solrig sommerdag var endnu bedre. Det var en perfekt dag.

FOTO BAG KAMERAET