Strynø – øen i Øhavet

I Det Sydfynske Øhav finder du stadig en del småøer, som er beboede. De har alle deres særlige kulturelle særkender og er alle et ø-besøg værd.

Hvis du besøger Strynø kan du opleve den af de små øer i Øhavet, som har formået at bevare et øsamfund befolket af både børn og voksne. På Strynø findes fortsat en skole fra 0. til og med 4. klasse. Og der er både en vuggestue og en børnehave. Samtidig findes der også ældreboliger og hjemmepleje. Så det er fprtsat attraktivt at flytte til Strynø.

Strynø har i dag omkring 200 beboere og er en af de tættest befolkede småøer i Danmark.

På Strynø møder du ølivet i sin bedste form. Med masser af foreningsliv og aktiviteter året rundt. Og fællesskab og plads til at være den, du er.

Strynø dengang…

Omkring år 1900 havde Strynø ca. 800 beboere, hvilket var rigtig mange at brødføde på de ca. 5 km2.

Men strynboerne gødede orden med tang og fik dermed en høj ydeevne på den begrænsede jord. Derudover var en del af datidens befolkning til søs. Strynø er som de fleste af de øvrige øer i Det Sydfynske Øhav præget af en søfartstradition. Da befolkningstallet eksploderede, var det svært for de unge at få arbejde på øen og mange drog derfor til Marstal på Ærø for at få arbejde på et af de hjemmehørende skibe derovre.

I udstillingen ’Over Ø og Hav’ kan du finde flere sømandsfortællinger.

sailors

Lær sjove ting om Strynø – øen i Øhavet i Nørderiet her nedenfor. Besøg udstillingen ‘Over Ø og hav’ hos os på Strynø og lær endnu mere. Smugkig også i de andre temaer fra udstillingen her:

Det lave vandNaturenIsens værkFuglene

Traditioner og egnsretter på Strynø

Majtræsfest på Strynø

De fleste steder har deres egne særlige traditioner og ofte også særlige retter, der spises ved særlige lejligheder eller på særlige årstider. Strynø er ingen undtagelse.

På Strynø rejser de stadig ”Majtræet” i starten af maj. Dette er en stor fest på øen, hvor mange vender hjem for at deltage. majtræ1 majtræ2 (Fotos af Knud Mortensen)

Majtræet på Strynø var oprindeligt det, der tidligere blev fejret mange steder: ”Festen for sommerens komme”.

Festen fandt oprindelig sted på Valborgsaftens dag – den 1. Maj. Det var bl.a tidspunktet for heksesabbaten eller heksemøde på Bloksbjerg. Koste og lignende skulle derfor aftenen før være låst inde. Ungdommen drog i skoven for at plukke blomster og grønne grene. Majtræet skulle hjemføres. Der var en meget festlig stemning denne aften.

Se her en gammel film fra ca. 1930 hvor majtræet rejses på Strynø.

Majtræsfest-ca-1920

(Majtræsfest ca 1920, foto Lokalhistorisk Arkiv, Strynø)

Majtræet er stadig noget centralt på Strynø. Og det er noget af det første de fleste besøgende på øen ser, når de er ”kommet op” fra færgen.

Der en fortsat en forening, der tager sig af Majtræet. Først og fremmest er der den årlige Majtræsfest, så er der flagdagene og der flages for medlemmer, når de har runde fødselsdage.

Derudover er der vedligeholdelse af Majtræet. Ca. fjorten dage før Majtræsfesten, bliver Majtræet taget ned. Det skal males. I den forbindelse afholdes en omvendt auktion, dvs. at den, der byder mindst, får arbejdet.

På dagen, hvor Majtræet skal rejses, afholdes Majtræsfest. Under stor festivitas rejses Majtræet, som er blevet udsmykket med tre blomsterkranse, der bliver sunget og flaget hejses. Derefter holdes den årlige majtale. Foreningen har indbudt en taler. Mange kendte personer i Danmark har været taler.

majtræ3

Der har også været dramatik i forbindelse med rejsning af Majtræet. For ca. 100 siden gik det galt. Majtræet fik ”overbalance” og faldt ned i det nærmeste hustag og ødelagde dette. For nogle år siden – under et uvejr – slog lynet ned i Majtræet og splintrede toppen.

Kom selv og prøv en majtræsfest!

Lær mere om traditionen med majtræet på www.strynoe.dk

Egnsretter

Hvis man vil man danne sig et indtryk af det særligt kulinariske i forhold til Strynø, må det ske som en del af hele området, dvs. Ærø, Langeland og de øvrige øer. Retterne ligner hinanden i området, men er lidt forskellige fra ø til ø.

Fotograf-Knud-Mortensen-pilleærter

”Pilleærter”

Strynø har en ret, som kaldes ”Pilleærter” og den er i familie med retter på de øvrige øer. Det er en sommerret. Og strynboerne har helt sikkert set frem til ”pilleærter”, efter en lang vinter, hvor der været spist meget saltet kød, kartofler og kål. ”Pilleærter” findes som sagt i forskellige former rundt på øerne.

På Strynø er det en mælkesuppe, med kartofler, gulerødder og ærter kogt i mælk. Som tilbehør blev serveret stegt flæsk, hamburgerryg eller skinke. Persille blev skåret groft og stegt i smør og drysset over suppen.

Prøv selv denne opskrift på ”pilleærter” til 4 personer:

1 l. sødmælk Nye kartofler, ca. ½ kg Nye gulerødder, ca. ¼ kg Friske ærter, ca. ¼ kg 1 bundt frisk persille 1 skive smør, ca. 50 g Hamburgerryg eller skinke i skiver eller stegt flæsk

I mælken koges kartofler og gulerødder. Lige inden kartofler og gulerødder er kogte tilsættes de friske ærter. På en pande i godt varmt smør svitses den groft hakkede persille. Suppen servers i en dyb tallerken og den stegte persille drysses på suppen.  Ved siden af serveres hamburgerryg eller skinke i skiver eller stegt flæsk.

Velbekomme!

Smakkerne

Hvad er en smakke?

En smakke er en jolle. Smakkejollerne har deres navn efter sejlet. Det er spydsejlet, der hedder smakke og derfor kaldes jollerne smakkejoller.

smakke-numre

Smakkejollerne har været meget udbredt i Det Sydfynske Øhav da de er grundtgående, hvilket vil sige flade i bunden og dermed gode at sejle i på lavere vand, ligesom i Øhavet. Smakken er blevet døbt ”Øhavets folkevogn”, da meget transport mellem øerne tidligere foregik i smakkejoller. De fleste øboere havde enten selv en smakke eller del i en smakke. Smakkejollerne blev brugt til alt fra fiskeri til transport af kvæg til græsning på holmene, fragt af gods, transport af passagerer eller måske en søndagstur…

Hvorfor hedder det Øhavets Smakke- og Naturcenter?

På Strynø kan du på Øhavets Smakke- og Naturcenter prøve at sejle i smakkejolle. Vi har flere joller og du kan enten selv være kaptajn, eller du kan tage med på en guidet tur, og bare læne dig tilbage og nyde det smukke Sydfynske Øhav.

Det lave vand omkring Strynø er et godt område at lære at sejle jollen i.

Se her hvordan du booker din tur.

Der er også mulighed for at booke en aktivitet, hvor du kan lære at sætte sejl på smakken på landjorden. Vi har nemlig en smakke stående på en drejeskive, så du helt uden vand kan afprøve vinden i sejlene.

Besøg bådeværftet

På centeret kan du også stadig opleve et bådeværft, som af og til er et arbejdende værksted, hvor der restaureres egne eller andres joller eller måske endda bygges nye. Seneste nybyggeri er to-smakken Selma, som Øhavets Smakke- og Naturcenter selv ejer og som er en af de joller, du kan få en sejltur i i Øhavet rundt om Strynø.

BYGNING-AF-SELMA

Hvis du ser godt efter, når du ankommer nede ved havnen, så ser du måske Selma ved broen – hvis altså ikke hun er ude at sejle.

Hvis du besøger os på Strynø, kan du i Bådeværftet høre en optagelse med bådebygger Ib Nielsen, som fortæller om smakkerne. Det er Ib der har bygget Selma.

Bag om kameraet med Andreas Mørck, Moving Nature

Andreas Mørck er fotografen og filmmanden bag de smukke fotos og film i udstillingen ”Over ø og hav” på Øhavets Smakke og Naturcenter.

Andreas er uddannet biolog og wildlife photographer. Han har sin filmvirksomhed Moving Nature og som det fremgår, involverer hans filmarbejde gerne familiens hjælp.

Andreas er selv født og opvokset her ved Det Sydfynske Øhav, på Langeland. Derfor kender han Øhavet rigtig godt. Andreas tilbragte mange sommerdage på havet og øerne for at få alle de flotte film og fotos, om kan nydes i udstillingen på Strynø.

Hør her en af hans fortællinger om, hvordan det også er, hvis man ser om bag kameraet.

Filmen om kirken

Af og til bliver en fortælling kun til under de rigtige omstændigheder. Filmen om Strynø Kirke er netop sådan en fortælling.

Min kæreste havde tilbudt at hjælpe med optagelserne til kirkefilmen til Øhavets Smakke- og Naturcenter. Egentlig var de planlagte scener ikke svære at få i kassen, da kirken hverken er flygtig som en strandengsfugl eller sky som en spættet sæl. Men når man som filmmand får tilbudt hjælp til at bære udstyr og moralsk support, siger man ikke nej.

Første scene var den glidende bevægelse ude foran kirken og ind gennem et af vinduerne. Under normal omstændigheder havde jeg opstillet min kameraskinne og selv stået for bevægelsen af kameraet. Men idet min kæreste stod så fint ventede, kunne hun jo passende stå under den ene ende af skinnen som support, mens jeg så fokuserede på at bevæge kameraet rigtigt. Og efter 5-6 forsøg havde vi scenen i kassen.

”Sådan! Det var det. Nu holder jeg lige skinnen, mens du tager et billede af mig. Det er til ”Bag Om Optagelserne” sagde jeg.

”Hvad? Men jeg holdt jo skinnen?”

”Jo jo, og det var også rigtig fint. Men nu er der mig som laver filmen og for ikke at forvirre seerne, er det bedst at jeg også er på billedet til ”Bag Om Optagelserne” svarede jeg.

”Hmf…” sukkede min kæreste.

Optagelserne fortsatte inde i kirken. Både det prægtige træloft og de flotte udsmykninger blev nysgerrigt udforsket med kameraet. Alt imens jeg susede rundt og filmede, hørte jeg pludselig en skøn, engleblid sang.

”Lyt. Her er så fin akustik” sagde min kæreste.

Og så slog det mig. Det var jo en genial idé! Min kæreste skulle jo synge en salme som baggrundsmusik til filmen.

”Kan du ikke nynne en salme, mens jeg optager lyden af den?” spurgte jeg.

”Joo… Men hvilken en?”

”Kan du den, nummer 674, som står på væggen her?”

Kirken blev fyldt af den vidunderlige salme, ”Sov Sødt Barnlille”. Oprindeligt havde jeg ikke planlagt at have kirkesang som baggrundsmusik til filmen. Men af og til bliver en fortælling kun til under de rigtige omstændigheder.