Det er ikke for ingenting, at vi kalder den del af udstillingen, som handler om fugle, for FUGLENE-LYDEN AF ØHAVET. Når man bevæger sig rundt i Øhavet, kan man altid høre fugle. Og vil du forberede dig rigtig godt til din tur på Øhavets Smakke- og Naturcenter, kan du gå ind på fuglestemmer.dk og lære dig selv at genkende forskellige fuglestemmer.

Kan fugle skændes?
Måger skriger, gæs skræpper, viber fløjter og lærker kvidrer. Men hvad siger de egentlig til hinanden? Gæs der flyver i v-formation på himlen, fortæller hinanden, hvor de er med af deres skræppelyde. Og når hanmåger kæmper om hunnernes opmærksomhed, står de overfor hinanden og skriger og bukker – de beder den anden han om at forsvinde.

Overordnet kan man sige, at fugle bruger stemmerne til at imponere mager, skræmme konkurrenter og kalde på hinanden og deres unger.

Hver fugl synger med sit næb
Man skelner tit imellem fuglekald og decideret fuglesang. Fuglekald er måge- og ravneskrig eller gåseskræp. Fuglekald er som regel korte og simple lyde, der frembringes året rundt af begge køn. Som regel har en fugleart 10-20 kald, der bruges i forskellige situationer, for eksempel tiggelyde, alarmsignaler, kontaktlyde mellem forældre og unger eller mellem medlemmerne af en fugleflok.

Fuglesang er det, der i vores øre, lyder melodiøst (meget uvidenskabelig sagt). Sang er almindeligvis af meget længere varighed og større kompleksitet og frembringes oftest kun af hannen.
Sang kendes hos et stort antal fuglegrupper og er blandt andet veludviklet hos hønsefugle, ugler, natravne, duer, gøge og frem for alt spurvefuglene, specielt sangfuglene.

Sang er ikke noget fugle bare kan. Det er noget, som de skal lære. Dermed er de nogle af de eneste dyr – udover pattedyr – hvor forældrene ”lærer fra sig”. Det kaldes indlæring. Vi ved, at fugleunger, der er vokset op uden voksne fugle, har en meget simpel og uudviklet sangstemme.

Lydenes mester
Den Australske Pragtlyrehale er en mester i at efterligne lyde. Den kan imitere 20 forskellige arter af fugle. Og det stopper ikke der. Se de fascinerende videoer med pragtlyrehalen her:

Når foråret kommer, er fuglehanner optaget af én enkelt ting – at imponere damerne! Ofte har hunnerne frit valg og de vælger deres partner på farve, sangkraft, halelængde, akrobatik og meget mere.

I Det Sydfynske Øhav kan du se masser af fugle, der ”viser sig” om foråret. Lær dem at kende i vores udstilling på Øhavets Smakke- og Naturcenter. Og gå ud i Øhavet og se dem i deres naturlige omgivelser.

I marts til juli måned kan man opleve fuglenes parringslege. Det et smukt syn at se, hvordan to toppede lappedykkere næsten står på vandet og nærmest snor halsen om hinanden, når de kurtiserer. Klik her for at se de toppede lappedykkeres kurmageri:

Men ingen af Øhavets fantastiske fugle kan hamle op med den opvisning der foregår dybt i junglen i Ny Guinea, når paradisfugle-hanner gør kur. Se det her:

Fugleforhold
Hos fugle findes mange typer af forhold. Nogle holder sammen hele livet, andre finder sig én ny partner hver sommer. Og selvom nogle fugle danner par for livet (eller for sommeren) er utroskab udbredt i fuglekredse.

Svaner danner ofte par for livet – og de ældste svanepar, man kender, har været sammen i over 20 år. Nogle svanepar er faktisk damepar. Altså et lesbisk svanepar, der holder sammen for livet.
Strandskader derimod kan finde på at forlade deres partner midt i ynglesæsonen, hvis de ikke er tilfredse med redepladsen.

Gode sider med fugle – se mere på:

Dansk Ornitologisk Forening
Videnskab.dk

Andreas Mørck er fotografen og filmmanden bag de smukke fotos og film i udstillingen ”Over ø og hav” på Øhavets Smakke og Naturcenter.

Andreas er uddannet biolog og wildlife photographer. Han har sin filmvirksomhed Moving Nature og som det fremgår, involverer hans filmarbejde gerne familiens hjælp.

Andreas er selv født og opvokset her ved Det Sydfynske Øhav, på Langeland. Derfor kender han Øhavet rigtig godt. Andreas tilbragte mange sommerdage på havet og øerne for at få alle de flotte film og fotos, om kan nydes i udstillingen på Strynø.

Hør her en af hans fortællinger om, hvordan det også er, hvis man ser om bag kameraet.

Filmen om fuglene – fugleungen

På en let sommerdag i juni er Lyø Trille strandeng fredelig og idyllisk. Stærke farver og yndig fuglesang pryder landskabet, og det rolige hav skaber en afslappende atmosfære. Men ikke alt er som et paradis. Under dagens optagelser til filmen om Fuglene i Øhavet til Øhavets Smakke- og Naturcenter stødte vi på et sørgeligt syn.

Min far, kæreste og jeg var på vej ud til fugleobservationstårnet for at filme. Kort før tårnet stoppede min far op og kiggede nysgerrigt på et vandløb.

”Hey! Skynd jer! Kom og se!” sagde min far.

Vi nærmede os vandløbet og en svag, pippende lyd blev højere og højere. Lyden kom fra en strandskadeunge, som var faldet i vandløbet. Ungen kæmpede sig afsted gennem et virvar af vandplanter og græs i vandet, imens den pippede på livet løs efter sin strandskademor. Min kæreste påpegede hurtigt sørgeligheden, og som naturfilmmanden indså jeg straks, at denne scene måtte med i filmen. Den ville vise strandengen som det barske område strandenge nu engang er.

Det var et trist syn. Vi kiggede efter en strandskademor i nærheden, men de eneste fugle som kom nærmere, var de glubske sølvmåger. Hvis ikke vandet ville gøre en ende på ungen, ville mågerne i hvertfald.

Optagelserne af ungen var hurtigt overstået. Under normale omstændigheder vil en naturfilmmand aldrig blande sig i den natur, han filmer. Og det er uanset hvor barsk situationen er. Heldigvis fik strandskadeungen kæmpet sig ind til og op på bredden af vandløbet. Vi skyndte os derfor videre i håb om at strandskademor ville komme til undsætning.

Efter dagens sidste optagelser ved fugleobservationstårnet gik vi tilbage mod vandløbet. Alt var stille. Ungen var væk og tilbage var kun lyden af det piblende vand.

Vi vælger at tro at strandskademor kom flyvende, tog sin unge på ryggen og fløj den i sikkerhed. Men sandheden er nok mere barsk og involverer med alt sandsynlighed en sulten sølvmåge eller to.